Privatlivspolitik

Sådan behandler vi dine oplysninger

Her kan du læse, hvilke oplysninger DokuDok ApS behandler om dig som bruger, kunde eller besøgende på dokudok.dk, og hvilke rettigheder du har.

Dataansvarlig og kontakt

DokuDok ApS er dataansvarlig for de oplysninger, der er beskrevet her.

DokuDok ApS
CVR 45219380
Centrifugevej 374, 2800 Kongens Lyngby
Telefon +45 43 16 85 70

Har du spørgsmål om dine oplysninger, eller vil du bruge dine rettigheder, så skriv til security@dokudok.dk.

Patientdata behandler vi for klinikken

Lydoptagelser, transskriptioner, udkast og klinikkens øvrige indhold behandler vi på klinikkens vegne efter Databehandleraftalen og kun i EU/EØS. Klinikken er dataansvarlig, så er du patient, skal du kontakte klinikken.

Resten af siden handler om de oplysninger, vi selv er dataansvarlige for.

Hvilke oplysninger vi behandler, og hvorfor

Retsgrundlaget efter GDPR artikel 6, stk. 1, kan du folde ud under hvert punkt.

Konto og login

Når du logger ind med MitID, får vi dit navn og et id, der knytter din konto til dit MitID, men ikke dit CPR-nummer. Du giver os også dine kontaktoplysninger og oplysninger om dit arbejde. Når du accepterer vores aftaler, gemmer vi version, tidspunkt og din IP-adresse som dokumentation.

Retsgrundlag

aftale (litra b) eller, når du bruger DokuDok gennem din arbejdsplads, legitim interesse i at levere tjenesten (litra f).

Klinik, licens og betaling

Vi registrerer din klinik, din rolle og din licens samt klinikkens stamdata og abonnement. Inviterer en kollega dig, får vi din e-mail. Kortoplysninger går direkte til vores betalingsudbyder, og vi gemmer dem ikke.

Retsgrundlag

aftale (litra b) og bogføringspligt (litra c). Invitationer: legitim interesse (litra f).

E-mails

Vi sender servicemeddelelser om din konto. Nyheder og tilbud kan du altid framelde dig i Indstillinger eller via linket i e-mailen. Klikker du på et link i en e-mail fra os, kan vi se, hvilken e-mail du kom fra.

Retsgrundlag

aftale (litra b) for servicemeddelelser. Nyheder og tilbud: samtykke (litra a) eller legitim interesse i at fortælle vores brugere om DokuDok (litra f).

Brug, kundeforhold og feedback

Når du bruger DokuDok, registrerer vi fx login, funktioner og fejl sammen med IP-adresse og browser, men ikke patientdata. Vi bruger oplysningerne til at drive, sikre og forbedre DokuDok, styre licenser og følge op på kundeforholdet. Feedback, forslag og svar på spørgeskemaer gemmer vi sammen med din konto. Skriv aldrig patientoplysninger i dem.

Retsgrundlag

legitim interesse i at drive og udvikle DokuDok og kundeforholdet (litra f).

Du skal logge ind med MitID for at bruge DokuDok. Markedsføring er frivillig og påvirker ikke din adgang.

Hvem vi deler oplysninger med

Din klinik kan se dit navn, din e-mail, din rolle, din funktion og din licens.

Vi bruger leverandører til drift, login, e-mail, betaling, statistik og AI. Skriv til security@dokudok.dk, hvis du vil have en liste.

Hvor vi behandler oplysningerne

  • Patientdata: kun i EU/EØS, som Databehandleraftalen fastslår.
  • Din konto og din brug af DokuDok: kun i EU/EØS.
  • Betaling: hos vores betalingsudbyder, som kan behandle betalingsoplysninger uden for EU/EØS på grundlag af EU-Kommissionens afgørelse om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.
  • dokudok.dk: mennesketjekket i AI-hjælperen og annoncemåling, hvis du har sagt ja til den, kan ske uden for EU/EØS på samme grundlag.

Hvor længe vi gemmer oplysningerne

  • Din konto og det, der hører til den: så længe du har en konto. Vil du have den slettet, så skriv til security@dokudok.dk.
  • Regnskabsmateriale: 5 år efter regnskabsårets udgang, som bogføringsloven kræver.
  • Logfiler: højst 12 måneder.
  • Feedback, spørgeskemasvar og noter: så længe de er relevante for kundeforholdet eller for udviklingen af DokuDok.

Dine rettigheder

Du har ret til indsigt, rettelse, sletning, begrænsning og dataportabilitet. Du kan gøre indsigelse mod behandling, der bygger på legitim interesse, og altid mod markedsføring. Et samtykke kan du trække tilbage når som helst. Det påvirker ikke behandling, der er sket før.

Skriv til security@dokudok.dk, så svarer vi inden for en måned. Du kan klage til Datatilsynet på datatilsynet.dk.

Når du besøger dokudok.dk

Når siden indlæses, modtager vi og vores leverandører din IP-adresse og oplysninger om din browser.

  • Cookies: Marketing-cookies sætter vi kun, hvis du siger ja. Skift dit valg i vores cookiepolitik.
  • Besøgsstatistik: Vi måler besøg og klik på servere i EU, uden cookies og uden et id, der følger dig fra besøg til besøg. Har du sagt ja til marketing-cookies, kan vi se, hvilken annonce der førte til din oprettelse.
  • AI-hjælperen: En sprogmodel i EU svarer på dit spørgsmål, og vi gemmer det ikke. For at undgå misbrug tjekker vi, at du er et menneske. Skriv ikke patientoplysninger eller andre personoplysninger i hjælperen.
  • Kontakt og møder: Skriver, ringer eller booker du et møde, bruger vi dine oplysninger til at svare dig og holde mødet.
Retsgrundlag

legitim interesse i at drive og beskytte siden (litra f). Marketing-cookies og annoncemåling: samtykke (litra a).

Ændringer

Vi opdaterer politikken, når vi ændrer, hvordan vi behandler oplysninger.

Senest opdateret 12. oktober 2026